Chiusdino – Val d’Orcia

Cappella di Vitaleta

170411-064145-0064Som fotograf er der nogle bestemte hotspots man bare skal se og fotografere inden man skal herfra og Val d’Orcia er et af dem. Det er bare lidt sjovt at det først er på vores tredje tur til Toscana at vi fik tid til at komme forbi denne ikoniske dal midt i hjertet af Toscana. Måske er det noget om at tredje gang er lykkens gang 🙂

Val d’Orcia er en billedskøn dal, som strækker sig fra Sienas sydlige bakker i nord til Monte Amiata i syd og fra Montalcino i vest til Montepulciano i øst. Alle de kendte billeder fra Toscanas bløde bakker er taget i Val d’Orcia og man mærker med det samme; her stinker der af penge. Her er der ikke noget der ligger og flyder, som man ser andre steder i Italien og alle marker er dyrket. Dog mest som landbrugsjord og knapt så meget vin, som man skulle tro.

 

Skal man tage gode billeder i Italien skal det gøres fra morgenstunden, eller ”at first light” som vi siger. Dette skyldes at der i Italien meget ofte kommer en varmedis henover landskabet og billederne bliver derfor nemt lidt matte i look’et. Derfor er det godt med planlægning, for det kan være svært at finde de gode steder i halvmørke. Så vi lavede lige en scouting tur sammen med Inge og Enzo, hvor vi valgte at fokusere på strækningen fra Montalcino, over San Quirico d’Orcia og Pienza for at ende i Montichello. Jeg havde selvfølgelig google, hvor det fedeste locations var og det er på denne rute. Specielt stykket fra San Quirico d’ Orcia til Pienza er helt fantastisk.

170411-065624-0073

På det her tidspunkt af året står solen op kl. 6:30 i Toscana, så den følgende dag stod jeg op kl. 4:30 og kørte de ca. 90 km i mørke. Ja, 90km tager altså halvanden time på bjergveje 🙂 Første stop var lige udenfor San Quirico d’Orcia, hvor jeg ville tage mit solopgangsbillede. Grejet på ryggen og mig ud på marken for at være klar. Her i tusmørket ser man så at man ikke er alene og 5 andre fotografer jævnt fordelt udover marken var åbenbart også stået tidligt op. Det er squ’ lidt sjovt.

Da jeg kom tilbage til bilen ser jeg at mine italienske Dolomite sko var blevet til plateau-sko, hvor den toscanske lerjord lige havde lagt en centimeter eller to til højden. Så et par gummirøjsere havde nok været på sin plads 🙂

170411-083522-0114

Alt i var det en kæmpe oplevelse, som fotograf at fotografere smukke Val d’Orcia, også selvom man skulle tidligt op. Billederne bliver bare 10 gange bedre om morgenen 🙂

170411-074447-0099

Chiusdino – Tirisondola & Il Americano

DCIM100MEDIADJI_0040.JPG

Tirisondola er et specielt sted. Højt oppe på en bjerg/bakketop ligger et par sammenbyggede landhuse i den velkendte Toscanske rustikke stil, som vi danskere er vilde med. Supercharmerende.

Vi ankom til stedet efter delvis kyndig vejledning fra baren i Chiusdino. Hjemmefra har vi undersøgt alt muligt om stedet, herunder at den har en tysk hjemmeside og er ejet af Thomas Leipsner. Så da vi ankom lagde vi naturligvis ud med mit sparsomme tysk (som  rækker til bestilling af fadøl og mad på BurgerKing). Thomas kunne dog hurtig mærke at vi ikke er så hjemmevant i tysk, så han slog over i engelsk. Det viser sig så at han er amerikaner, som har boet i tyskland i en årrække og for 34 år siden har købt stedet her i de toscanske bakker.

170410-161823-0041

Da Thomas købte stedet i 1983 har det været forladt i omkring 30 år og var beboet af rotter og skorpioner, uden tag, strøm og andre bekvemmeligheder. Med mere end 30 års hårdt arbejde har Thomas skabt en perle med hygge, ro, ægte italiensk stemning og med en formiddabel udsigt. Et sted vi varmt kan anbefale, hvis men er til hygge, det simple liv og ikke er særlig servicekrævende på sin ferie. Vi skal i hvert fald helt sikkert tilbage til Tirisondola igen 🙂

170410-162116-0044

Thomas har en uddannelse indenfor ægyptisk arkæologi og er meget kunstinteresseret, hvilket har resulteret i at han også har lavet et museum på Tirisondola med gamle toscanske relieffer og platter, ligesom han også har lavet et keramisk studio, hvor der i samarbejde med flere universiteter i USA og Tyskland afholdes forskellige workshops, både her og på det nært liggende San Galgano kloster. Læs mere om dette på Tuscan Art Centers hjemmeside.

Så denne uge sammen med Thomas har været meget berigende og noget man ikke kan købe i turistkatalogerne 🙂

170412-072705-0144

170412-072358-0140

Chiusdino – Il Viaggio

170410-161647-0037

Selvom bloggen har lagt i dvale de seneste år, så kribler det lidt i fingrene hver gang vi drager sydpå til Il Bel Paese, og denne gang er ingen undtagelse.
2017 udgaven af den/de årlige rejse(r) er dog lidt speciel på flere fronter:

  • Vi drager afsted i påsken, da Enzo skal med – 25 grader er trods alt bedre end 38 grader for bjørnen
  • Det er også første tur i 22 år uden vores søn Jonathan. Han har netop fået læreplads som godschauffør og ville hellere tjene en masse ekstra penge i påsken, fremfor at sidde lårene af de gamle i Toscana. Spændende hvordan det kommer til at gå … Heldigvis er Enzo med til at holde styr på tropperne 🙂

Turen foregår naturlig per bil – jeg er jo opvokset i en campingfamilie og med en bilgal far – arven er vist intakt 🙂
Vores ferier går sjældent til turistfælder og vi ynder at leje ferielejligheder direkte af italienske familier eller udlændinge med feriehuse i Italien. De seneste år har vi brugt Home Away, som minder lidt om AirBnB. Vi er ikke blevet snydt endnu og kan klart anbefale servicen.

Det er næsten altid Inge som finder de fede steder og denne gang blev vi forelsket i denne pergola – resten var sådan set lige meget – bare det at sidde her og slappe af.

170410-161433-0032

Stedet blev fluks booket i 8 dage til sølle €746. Det er en okay pris, men kræver naturligvis at man er til det simple liv i en rustik bolig (læs: supercharmerende) med næsten ingen service. Men det er den måde vi kan li’ det – væk fra alle turistfælderne og tæt på de rigtige italienere ….

Turen derned gik ganske fint og de 1950 km blev delt op i 2 stints med en overnatning på Hotel Kappellenberg i Würzburg, booket via booking.com. Faktisk også ret billigt: €120 for to voksne, en hund og morgenmad. Et superlækkert sted og tæt på motorvejen.
Fra Würzburg gik turen over San Bernadino passet på vanlig vis og vi mødte ingen kø what so ever. Nogle gange er man bare heldig. Efter Siena kom vi forbi Poggibonsi, hvor vi provianterede i COOP, som vi kendte fra vores tur til Belforte. Et madmekka uden lige, i hvert fald på disse kanter udenfor de større byer.
Det sidste stræk på godt 40km blev indledt med at GPS’en ikke kendte til adressen, men pyt jeg havde et fingerpej om hvor det var. Det havde jeg så ikke, men vi kørte da bare ind til den lokale bar i bjergbyen Chiusdino for spørge om vej. Nordeuropæisk må lyse ud af os for de første lokale glose var ”Solo italiano” 🙂 Det er dog yderst flinke flok her i Chiusdino og med lidt italienske gloser gik det ganske fint og vi kom på rette vej og ankom til Tirisondola kort efter.

 

170410-161344-0030

Det var faktisk lidt sjovt med det sidste stykke. Der var flere og flere ting på vejen, som virkede bekendt. Det viser sig faktisk at Belforte, som vi besøgte i 2015 kun ligger 10-20km nordpå og man kan faktisk se Belforte i klart vejr fra Chiusdino og Tirisondola. Der er jo ingen grund til at gå over åen efter vand ….

 

Semidried tomater

Semi-dried tomatoes

viva-italia.dk er lidt en sjov størrelse – en blog som ikke altid har været opdateret regelmæssigt. Nogle gange er der meget stille herinde, når der har været vigtigere ting i vores liv, men primært fungerer viva-italia.dk, som vores dagbog – til offentlig skue. Mia moglie bella bruger tit blog’en, som et opslagsværk over vores italiensk opskrifter høstet vidt og bredt på internettet og i vores utallige italienske kogebøger ….

Signora Tollestrup’e har længe efterspurgt et indlæg omkring mine semidried tomater, som jeg laver fra tid til anden og nu skal det være inden kilden til denne lækre antipasti muligvis forsvinder fra vores radar. Anyway, den oprindelige opskrift er fundet på jegelskermad.dk og denne madblog er helt klart et besøg værd, også selvom den ikke er helt så rendyrket italiensk, som viva-italia.dk 🙂

Opskriften

Semidried tomater er en mellemting mellem soltørrede tomater og de friske af slagsen. Det er supergode i salater, på bruchette eller bare som et friskt indspark i enhver antipasta. Ja, man kan faktisk gå så vidt, at kategorisere dem som slik på lige vilkår, som Parmigiano’en 🙂

Du skal bruge følgende:

  • Rosemary and garlic250g cherrytomater
  • salt
  • peber
  • sukker
  • friske rosmarin kviste
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie

Man starter naturligvis med at tænde ovnen og sætte den på 100 grader. Dernæst piller man hvidløgene og tager bladene af de friske rosmarinkviste fra haven. Jeg plejer at bruge 4-5 kviste af medium længde. Hvidløg og rosmarinblade lægges i morter’en og knuses godt og grundigt. Når de er knust godt og nærmest hænger sammen, så tilsættes olivenolien, som røres godt og grundigt sammen med massen indtil olien er blevet lind og dejlig grøn fra rosmarinbladene.

Crushed rosemary and garlic Tomatoes

Herefter skylles tomaterne, skæres i halve og placeres i et ildfast fad. Tomaterne krydres med salt, peber og sukker – og her skal man altså ikke være pivet med salt og sukker. Derefter fordeles krydderolien med rosmarin og hvidløg ligeligt over tomaterne, hvorefter fadet stilles midt i ovnen og skal have ca. 2 timer.

Sliced tomatoes with salt, pepper and sugar Ready for the oven

That’s it – hvor svært kan det være ….

Il Padre’s tip: Hvis man er en livsnyder og gerne vil have tomaterne lidt mere tørre, kan man den sidste halve time fjerne væden fra fadet og skrue temperaturen op på 150-200 grader. Så bliver de til en lækker snack 🙂

Semi-dried tomatoes

Grazie Gloria, vol. 2

la-prima-luce3

Grazie Gloria er tilbage og denne gang bliver også Vestdanmark tilgodeset 🙂

Grazie Gloria er et kulturfremstød præsenteret af Det Italienske Kulturinstitut i København, i samarbejde med Gloria Biograf, Øst for Paradis, Aarhus Kommune og RAI Cinema, hvor der vises en italiensk film hver måned, denne gang både i Gloria Biograf i København og i Øst for Paradis i Aarhus.

Første film har allerede været vist, men man kan stadig nå at hoppe med på vognen til de næste 7 film. Næste film er La Prima Luce af Vincenzo Marra med Riccardo Scamarcio i front, som vises d. 19/10 og 24/10 i Gloria Biograf og d. 2/11 i Øst for Paradis.

Jeg glæder mig ihvertfald til onsdag, hvor jeg skal en smut i biffen 🙂 I kan læse mere om programmet på Grazie Gloria’s facebookside.

 

Side 1 af 4512345...102030...Last